
Vi har oprettet en hotline til dig
Byens børn vokser op i nogle af landets mest ressourcestærke familier - og nogle af de svageste. Og vi er stolte over at give hvert enkelt barn en god hverdag - hver dag!
I København har vi store børnehuse og små vuggestuer. Et rigt kulturliv og fine gårdmiljøer. Naturinstitutioner, musikinstitutioner og idrætsinstitutioner. Og institutioner, der er ret så almindelige. Vi har det hele!
– også det helt rigtige job til dig, der vil gøre den største forskel for de mindste.
Med så mange muligheder kan det være svært at finde det rigtige match. Ring eller sms til vores hotline på 29 25 55 56, hvor der sidder professionelle headhuntere klar til at finde det job, som du har brug for - og hvor der er brug for dig.
På hotlinen vil vi gerne i kontakt med både dig, der er uddannet pædagog, dig der arbejder som medhjælper eller assistent, men også dig, der laver noget helt andet og overvejer et sporskifte til pædagog.
Sådan virker hotlinen
-
1. Du sms’er eller ringer til 29 25 55 56.
’Hej hotline, jeg vil gerne høre mere? Ring gerne efter kl. 13. VH Tina’
-
2. En professionel headhunter ringer dig op eller svarer dit opkald – du bliver guidet igennem samtalen, hvor I taler om din motivation, kvalifikationer, og hvilke ledige jobs i København, der matcher dig.
-
3. Hvis der er et match, bliver du tilbudt en jobsamtale. Hvis du har behov for først at få en rundvisning eller en kop kaffe på arbejdspladsen, så er der også mulighed for det.
-
4. Vi krydser fingre for, at der er et match ved første jobsamtale, og ellers forsøger vi at finde en anden jobsamtale til dig.

Citat
"Det er rigtig hjælpsomt, at man kan ringe ind og blive guidet."

Vi søger pædagoger og dig, der gerne vil være det
Du kan være erfaren eller i starten af dit arbejdsliv, og er klar til at prøve kræfter med nye pædagogiske udfordringer. Måske er du klar til et dagtilbud med en anden profil, et nyt sted i byen eller input fra en ny gruppe kolleger.
Er du pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent og overvejer at få mere faglighed på, som meritpædagog? Vi har masser af muligheder til dig.
Pædagog og så meget mere
Den pædagogiske faglighed er en af de vigtigste byggesten til at udvikle vores børn. Og det er et fag, hvor du kan mærke meningen med arbejdet hver eneste dag.
Ring eller sms til vores hotline på 29 25 55 56
Citat
“Jeg kan mærke, I gerne vil have mig ansat. Ellers var maskineriet vel ikke så stort. Det er dejligt”

5 hurtige om de københavnske daginstitutioner
Gentagelser gør godt
Når et barn har lært at gå, hoppe eller kaste godt, har han eller hun faktisk øvet sig en million gange. Det ved pædagogerne i de københavnske daginstitutioner, der hver dag støtter børnene i at mestre egen krop.
Mums
I København prioriterer vi sund, økologisk og varieret mad højt, så vi kan hjælpe børnenes mad-mod på vej. 95 % af daginstitutionerne serverer fælles frokost - i langt de fleste tilfælde produceret af institutionen selv.
Naturligvis
I København har vi en hel afdeling dedikeret til bæredygtig udvikling samt en række naturværksteder, hvor små, grønne fingre kan lære om alt fra billers forskellige stadier til affaldssortering og vejen fra jord til bord.
1 kilo klogere
Børns hjerner vokser med et helt kilo i deres 4 første leveår - mere end på noget andet tidspunkt i vores liv. Det er en vigtig del af pædagogers arbejde at stimulere børnene, så nervebanerne i hjernen bevares og forstærkes.
Krop og sind
Morgengymnastik på Glyptoteket og bogstavleg på det Kongelige Bibliotek. Københavns vuggestuer og børnehaver samarbejder med en række af byens kulturtilbud om aktiviteter med fokus på leg og udvikling.

Spørgsmål & svar om hotlinien
Fold alle ud
Hvorfor laver Københavns Kommune en hotline?
Vi har lavet hotlinen for at gøre det nemmere for personer, der vil arbejde i dagtilbud at finde det helt rigtige sted at arbejde. Der er mange ledige jobs, i mange forskellige dagtilbud med en stor variation af pædagogiske metoder - det kan være svært at få overblik, så det vil vi gerne hjælpe med.
Kan alle bare ringe til hotlinen?
Alle, der arbejder som pædagog, medhjælper eller assistent, eller som overvejer at starte i et dagtilbud, kan ringe til hotlinen.
Hvem tager telefonen på hotlinen?
Hotlinen er bemandet af en gruppe professionelle headhuntere, der er specialiseret i dagtilbud.
Har hotlinen tavshedspligt?
Ja, da det er en rekrutteringsproces, så har hotlinen tavshedspligt.
Er jeg garanteret et job, hvis jeg ringer til hotlinien?
Nej. Vi kan garantere at vi vil forsøge at finde noget, hvor der er et godt match mellem dig og dagtilbuddet - men det er ikke sikkert at det bliver til et nyt job hver gang.
Skal jeg sige ja, hvis jeg får tilbudt et job via hotlinien?
Nej, du bestemmer selv hvad du vil sige ja til.
Sandt eller falsk? 4 spørgsmål om de københavnske daginstitutioner
Fold alle ud
14 procent af pædagogerne i København er mænd - sandt eller falsk?
Sandt.
Vi har i alt ca. 2.400 pædagoger, hvoraf 14 % er mænd og 86 % er kvinder. Blandt medhjælpere er der lidt flere mænd: Nemlig 22 %.
Ca. 55 procent af pædagogerne bor i Købehavns Kommune - sandt eller falsk?
Falsk.
Faktisk bor hele 81 % af de ansatte pædagoger i byens vuggestuer og børnehaver i København.
Ca. halvdelen af pædagogerne i København arbejder på deltid - sandt eller falsk?
Sandt.
Faktisk arbejder 54 % på deltid og 46 % fuldtid. På grund af den store mangel på uddannede pædagoger investerer vi nu i at gøre det attraktivt for flere at arbejde på fuld tid.
De københavnske daginstitutioner slår hvert år mere end 1000 pædagogstillinger op - sandt eller falsk?
Sandt.
Efterspørgslen på uddannet personale er høj i København - ligesom i resten af landet. Hvert år slår vi omkring 1200 pædagogstillinger op og cirka 600 pædagogmedhjælperstillinger.